Hate crime – Orlando, Florida

Endnu et terrorangreb……

Endnu engang kan jeg erfare at der har været et nyt terrorangreb. Denne gang i USA – rettere Orlando i Florida.

Jeg bliver sur, vred og frustreret. Jeg kigger uforstående til, når der gang på gang sker terrorangreb.

Denne gang er det så et terrorangreb der er rettet mod homoseksuelle. Homoseksuelle – hvorfor??

Jeg læste et sted at “manden”,  “krysteren” var blevet stødt over at 2 mænd havde kysset foran ham, hans kone og deres børn?

  • Helt ærlig – hvordan kan man blive stødt over kærligheden?
  • Hvordan kan man blive stødt over at alle ikke er ens?
  • Hvordan kan man blive stødt over at alle ikke har samme holdninger?
  • Hvordan kan man tillade sig at blande sig i, hvad andre folk gør?

Og hvis man nu endelig er uenig eller føler sig stødt – hvad er det så lige der får folk til at handle på en sådan måde? Det ligger så fjernt fra mig, at man kan tænke på den måde – at man kan handle på den måde…….

For mig er det vigtigt, at vi ikke lader de forfærdelige, usympatisk, ikke-elskende, frygtelige og afskyelige mennesker afgøre og bestemme hvordan vores hverdag kommer til at være.

For mig er det vigtigt at vi, i det omfang vi kan uden at være ufornuftige,

  • fortsætter vores hverdag,
  • fortsætter med at ytre os,
  • fortsætter med at have holdinger,
  • fortsætter med at elske hinanden,
  • forsætter med at tale sammen,
  • fortsætter med at rejse,
  • forsætter med at leve……

Jeg er ked og frustreret over, at en så lille del af denne verden kan sætte så store spor i alles liv.

“Vi er på denne jord så kort tid. Lad os nu prøve at blive fri for alt det had og vold” – #prayforOrlando