Om drenge, halskæder og kønsneutrale børnehaver

Min yngste dreng Leon på 2 år er lige kommet hjem fra dagplejen med en super fin halskæde og smart armbånd som han selv har lavet. Han er så stolt, og render rundt med begge dele og viser det frem. Storebror Theo synes halskæden er så fin, og vil gerne låne den…… men ak nej, den må ikke lånes!!

Da jeg så tager på arbejde siger jeg til Theo at jeg nok skal lave en halskæde han kan få når jeg kommer hjem igen……

– “Det vil jeg glæde mig til mor”

Jeg er så stolt af ham. Han tager det så pænt selvom han virkelig gerne vil prøve den halskæde.

Som sagt, så gjort, og jeg glæder mig virkelig til at han kan få sin halskæde – ikke at den er fin – men den er lavet til Theo fordi han bare er verdens mest tålmodige storebror.

Men da jeg så var på arbejde var der tilfældigvis nogle af eleverne der snakkede om kønsneautrale børnehaver – et sted hvor man ikke snakker om drenge eller piger, de er ikke han eller hun – men hen??!!

Det er den første børnehave i Danmark der arbejder normkritisk og kønsneutralt

– står der i en artikel om den danske børnehave, Jordkloden.

Jo jo, det er da muligt, men gør alle børnehaver i grunden ikke det? Hvorfor gøre en stor ting ud af at man ikke må kalde dem drenge eller piger? Det er da den eneste forskel jeg kan se?

I min søns børnehave havde alle drengene en dag haft “skønhedsdag” hvor de havde fået fodbad. Og ja, de var delt op drenge/piger, men hvad er der så galt i det?

Jeg har også hentet Theo i børnehave hvor han legede med dukker – dejligt. Og som jeg sagde til en far der synes det var “mærkeligt” når hans søn legede med dukker, at det forstår jeg da godt han synes er mærkeligt – drengen kunne jo gå hen og blive en god far!! Jeg ser ofte både drenge og piger lege sammen i børnehaven – både med biler, dukker, lego, tegning, puderum, klatreleg og alle mulige andre ting.

Så når børnene alligevel er kønsneutrale overfor hinanden, hvorfor så understrege det? Gør det ikke bare det kønsneutrale mindre kønsneutralt?? Altså når der netop er så meget fokus på at der ikke må være fokus på det?? Jeg forstår det ikke……


IMG_5660